Temaeftermiddag: Hvad kendetegner god virksomhedspraktik
Det kræver indsigt, opfølgning og fælles forståelse af formål, før en virksomhedspraktik for alvor kan skabe forandring hos udsatte ledige, fastslog Forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Hansen til Væksthusets temaeftermiddag d. 23. maj.
Forskning viser gang på gang, at virksomhedspraktikker er den enkeltindsats, der har den største effekt i forhold til rykke ledige fra overførselsindkomst til selvforsørgelse. Det gælder ikke mindst den gruppe af ledige, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.
Men det er ikke alle praktikker, der er lige virksomme, og det er ikke altid, at jobcentrene, virksomhederne og borgerne har samme syn på, hvad der kendetegner en god praktik. Med baggrund i to rapporter fra Væksthusets Forskningscenter, der undersøger den virksomhedsrettede indsats fra henholdsvis arbejdsgivernes og arbejdstagernes synspunkt gav Charlotte Hansen gode bud på, hvordan man kvalificerer brugen af virksomhedspraktikker i beskæftigelsesindsatsen.
Tal værdi fremfor rummelighed
En af de helt afgørende forskelle finder man i synet på den ledige. Hvor den fagprofessionelle ofte fremhæver udfordringer og sårbarheder hos den ledige og taler til virksomhedernes rummelighed, så ser virksomhederne i langt højere grad den ledige som en ressource:
”Måden som virksomhederne taler samarbejde med jobcentre på er, at de gerne vil inkludere udsatte ledige, hvis de kan se, at det skaber værdi for dem. Og her taler vi både om økonomisk og social værdiskabelse i form af øget produktion, bedre udnyttelse af medarbejderressourcer, reduktion af omkostninger til rekruttering, højere trivsel og tryghed blandt de ansatte, udvikling af medarbejderkompetencer og mulighed for strategisk branding”, siger Charlotte Hansen.
Skal man have flere virksomheder til at åbne dørene op for udsatte ledige, er det vigtigt, at man taler ind i deres forståelsesramme. Der er derfor rigtig god grund til, at de fagprofessionelles bliver bedre til at nedtone fokus på virksomhedernes rummelighed og i stedet italesætter den værdi, som en praktikant kan tilføre virksomheden.
Match, mål og mening
Både virksomheder og arbejdstagere fremhæver vigtigheden af, fra begyndelsen at få lagt en plan og mål for praktikken. Det er helt afgørende, at der er et match, og at der ikke bare er tale om en ”tilfældig” placering, ligesom det er vigtigt, at der løbende følges op, afstemmes forventninger og opsættes nye mål for praktikken.
“Det stiller krav til den fagprofessionelle om at bruge ressourcer på at sætte sig ind både den lediges faglige og personlige kompetencer, interesser og udfordringer – og i virksomhedens særlige behov og kultur. Helt grundlæggende så handler det om at finde ud af, om den ledige har potentiale, der kan udvikles gennem praktikken”, udtaler Charlotte Hansen.
Når det er tydeligt for både den ledige og virksomheden, hvad der er målet med praktikken, er begge parter mere villige til at investere tid og ressourcer i samarbejdet. Virksomheden kan tilbyde en konkret ramme for træning og udvikling af kompetencer, der udover den faglige læring, blandt andet tæller øget ansvarliggørelse, mødestabilitet, etablering af nye netværk og synliggørelse af de små succeser.
Og først dér kan man forvente, at den virksomhedsrettede indsats kan blive et vendepunkt for borgeren i retning mod job eller uddannelse.
Vi ses til efteråret
Eftermiddagen blev rundet af med en engageret debat og udveksling af gode ideer og refleksioner.
Mange tak til alle der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen i efteråret.
Her kan du læse forskningschef Charlotte Hansens oplæg fra dagen:
Virksomme elementer i den virksomhedsrettede indsats
Link til forskningsrapporter:
