Temaeftermiddag i Væksthuset: Et skridt frem eller to tilbage

Forskerne er ikke i tvivl. Der skal  parallelle indsatser til for at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde. 

Hvordan skaber man en beskæftigelsesindsats, der hjælper flest muligt tilbage på arbejdsmarkedet? Det bliver vi heldigvis løbende bedre til at give valide svar på. Som et led i Beskæftigelses Indikator Projektet, der har fulgt 4.000 aktivitetsparate og deres sagsbehandlere gennem fire år, har Væksthusets Forskningscenter sammen med Aarhus Universitet undersøgt effekten af de forskellige beskæftigelsesindsatser og kombinationer.

Onsdag d. 23.05.2019 var forskningschef Charlotte Liebak Hansen sammen med afdelingschef i Væksthuset Anne Garder inviteret til at fortælle om henholdsvis forskningsresultaterne og om erfaringerne med at omsætte viden til praksis.

Indsatserne er afgørende for frem- eller tilbageskridt

Og der er god grund til at tænke sig rigtig godt om, inden man tager hul på et nyt samarbejde med en ledig. Forskellen på om borgeren får en enkelt, flere samtidige eller slet ingen indsats er nemlig kolossal.

Værst stillet er de, der ikke modtager indsats. De oplever tilbagegang på en lang række parametre og bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Får de en enkelt indsats af gangen, for eksempel først misbrugsbehandling, så virksomhedspraktik, oplever de i bedste fald marginal fremgang, men lige så ofte stilstand. Derimod kan man måle fremgang hos ledige, der kombinerer flere forskellige indsatser. Og allerbedst virker det, hvis den ledige får en virksomhedsrettet indsats i kombination med en sundheds eller opkvalificerende indsats.

Budskabet fra Charlotte Liebak Hansen var tydeligt: ”Det er så vigtigt, at vi kommer væk fra den traditionelle trappestigemodel, der tager én indsats af gangen. Opkvalificerings-, sociale- og helbredsrettede indsatser skaber alene ikke nogen nævneværdig progression mod arbejdsmarkedet. Det gør de faktisk kun, når de kombineres med andre indsatser, og i særlig grad, når de kombineres med en virksomhedsrettet indsats”.

Fra forskning til praksis

Når nu forskningen peger entydigt på parallelindsatser, og på den virksomhedsrettede indsats som den absolut primære indsats, hvorfor oplever mange fagprofessionelle så, at det er så svært at realisere. Det var et af de spørgsmål, der blev taget hul på i oplæggets anden del, hvor Anne Garder supplerede med erfaringer fra praksis.

”Vi ved, at det er helt essentielt, at vi arbejder parallelt og virksomhedsrettet fra dag ét. Det er ikke altid let med mennesker, der ofte kan fortæller om meningsløse praktikker, der gjorde dem mere syge, og ikke førte dem videre i job eller uddannelse. Vi skal skubbe på, fordi vi ved det virker. Men vi skal gøre det ved at lytte til deres historie og jobønsker, finde meningsfulde samarbejder med virksomheder og ved vedblivende at anskueliggøre mål og delmål for den enkelte. Herudover skal vi sørge for at koordinere den virksomhedsrettede indsats med øvrige relevante indsatser” sagde Anne Garder.

Sagsbehandlerens tro skaber resultater

Ifølge resultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet er det ikke kun indsatserne, der er afgørende i forhold til progression. Den fagprofessionelle/sagsbehandleren har ligeledes afgørende betydning for, om en ledig ender med at komme i job eller ej. De mest effektive sagsbehandlere får 23% af de aktivitetsparate i job, mens de mindst effektive kun formår at få 7% i arbejde.

Forskningen fremhæver én bestemt faktor som særlig væsentlig i forhold til om sagsbehandleren kan rykke borgeren tættere på beskæftigelse – nemlig troen på, at der er en plads på arbejdsmarkedet for den ledige. De sagsbehandlere, som vurderer den lediges jobchancer højest, er også dem, der ender med at hjælpe flest ind på arbejdsmarkedet.

”Vi er som fagprofessionelle nødt til at forholde os til troen på borgeren som en faglighed, der skal udvikles og styrkes. Der er noget på spil her, som vi kan og bør arbejde med” fastslår Anne Garder.

Hun peger blandt andet på sproget som et af de områder, man som organisation kan kigge nærmere på. Den måde den fagprofessionelle taler om borgeren på, indikerer om hun har – eller måske er ved at miste troen på projektet.

“Troen på at der er en plads på arbejdsmarkedet, er der ikke altid på forhånd. Og det er den fagprofessionelles opgave at genskabe troen hos borgeren og i systemerne omkring borgeren. Kan vi hjælpe med at skabe alternativer til nederlagsfortællingerne, kan vi blive bedre til at udfordre en udmelding fra borger, kollega, læge eller anden fagprofessionel om, at der skal ro på indsatserne, og kan vi internt i vores organisationer arbejde åbent med vores egen tvivl og tro, er vi rigtig godt på vej”, afslutter Anne Garder.

Temadagen blev afrundet med spørgsmål og debat.

Se præsentationen fra temadagen: Et skridt frem eller to tilbage

Læs de to rapporter fra Væksthusets Forskningscenter, der undersøger henholdsvis effekten af indsatser og sagsbehandlerens rolle:

Aktiv beskæftigelsesindsats og progression

Effektive sagsbehandlerstrategier

Vi ses igen d. 23. oktober

Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber, at se jer igen d. 23. oktober 2019, hvor projektleder og underviser Camilla Mørk fra MENSK er på programmet. Hun vil blandt andet introducere til begrebet hjernesmart, og gøre os klogere på om, hvordan man med viden om hjernens processer, kan skabe de bedste forudsætninger for at arbejde med udvikling og forandringsprocesser hos andre menneske.