“Jeg er godt i gang med at lære
at være en 80 procents pige”

Svær depression var en del af Ellens dagligdag siden gymnasietiden. En indlæggelse og et frugtbart samarbejde med hendes konsulent i Væksthuset blev vendepunktet. Nu er 26-årige Ellen endelig fri af depressionens kløer, og er netop gået i gang med to enkeltfag på Niels Brock. Drømmen er at blive receptionist på et bosted.

Sådan beskriver Ellen sine tanker den dag, hvor kæresten Nicolai måtte tage hende i hånden og følge hende på psykiatrisk skadestue på Digevej på Amager. Ellen havde givet op. Givet op overfor sin tyngende depression og invaliderende præstationsangst.

Ellen bliver alvorlig og lang i blikket, når hun tænker på den skelsættende dag. Samtidig skynder hun sig at sige; ”Jeg er bare så ekstremt taknemlig for at være der, hvor jeg er nu.”

Depressionen er i dag sat i skak af den rigtige medicin. Og det har også ryddet angsten af vejen. Hun er netop startet på to enkeltfag på handelsskolen Niels Brock – i gang med at forfølge sin drøm om at blive receptionist.

ellen_citat1

Konsulenten får mig til at se mine styrker

Indlæggelsen på psykiatrisk afdeling er lavpunkt og vendepunkt for Ellen. Da hun efter nogle dage bliver udskrevet, taler hun med sin personlige konsulent, Maria, i Væksthuset. Konsulenten bruger den dag en metafor, som bliver afgørende for Ellens vej tilbage til det liv, som hun så brændende ønsker. Den tager nemlig brodden af Ellens evige følgesvend præstationsangsten.

Konsulenten sammenligner udskrivelsen fra hospitalet med at komme til et nyt og fremmed land, hvor man ikke kan tale sproget. Hvor man skal lære, hvordan man skal leve der, og hvordan man bedst mulig omgås landets beboere.

”Det gjorde hele forskellen for mig. Det blev ok at famle mig lidt frem og ikke bare køre derudad fra dag ét. Jeg skulle lære det hele på ny lidt efter lidt, og det var ok, at noget var svært og at reglerne var ændret for mig i forhold til min kæreste, min familie og venner. Og ikke mindst i forhold til, hvad jeg kan forvente af mig selv”, siger Ellen.

Afgørende samarbejde

Konsulenten i Væksthuset og samarbejdet med hende betegner Ellen som afgørende for hendes proces væk fra sygdom og tilbage mod uddannelse.

”Maria er god til at se mine styrker, hvor jeg selv er god til at se mine svagheder. Hun får mig til at se mine styrker, og har på den måde givet mig troen på mig selv tilbage”, siger Ellen

Gruppeånd og ned i kroppen

Udover et tæt samarbejde med Maria får Ellen en række tilbud igennem Væksthuset – tilbud der er skræddersyet til netop hende, og de udfordringer, som hun kæmper med. Hun deltager i tre praktikker, får behandling via ekstern psykolog, deltager i en gruppe for depressionsramte, hun får medlemskab af træningscenter og får psykomotorisk terapi.

Ellen fremhæver især gruppeforløbet for depressionsramte og psykomotorisk terapi som vigtige for hendes vej ud af depressionen.

”Jeg var ikke alene, og jeg kunne genkende en masse i de andres historier. Det var helt okay, det man gik igennem – og det var uden pres eller krav til præstation. Det var befriende”, siger Ellen og fortsætter

”Psykomotorisk terapi gav mig for første gang en føling med min krop. Jeg var meget oppe i mit hoved, og havde svært ved at sove. Nu afspænder jeg hver aften, og så kan jeg sove. Psykomotorikeren har givet mig øvelser, som jeg kan bruge resten af mit liv”.

ellen_citat2

Drømmen er at blive receptionist

Under sit sidste praktikforløb som receptionist hos Globalhagen fandt Ellen ud af, at hun sagtens kunne være i gang flere dage på en uge. Hun kunne også finde ud af at sige fra og passe på sig selv i jobbet. Det gav hende modet til igen at kaste sig over skole, deadlines og eksamener.

”Jeg skal hele tiden huske mig selv på ikke at være en 100 procents pige. Jeg er godt i gang med at lære at være en 80 procents pige. Og det virker for mig”, siger Ellen.

Depression og præstationsangst styrer ikke længere Ellen. Før havde hun ikke energi til at gå ud af lejligheden i Kastrup eller bare stå op af sengen. Nu tager hun to fag på Niels Brock samtidig med, at hun træner, afspænder og ser en masse til familie og venner.

”Jeg har lært meget om mig selv, og jeg har haft det rigtig godt i lang tid nu. Selvom jeg stadig er sårbar, giver det mig troen på, at jeg nok skal lykkes med mine mål om at blive elev og arbejde som receptionist på et bosted”