“Jeg har fået mit liv og
min frihed tilbage”
Sylvia led af dødsangst og angst for at være sammen med andre. Da det var allerværst, kunne hun kun ligge på gulvet i sin lejlighed. Nu er Sylvia rask, og er lige startet på uddannelse til diætist.
Absolutte lavpunkt
”Det absolutte lavpunkt for mig var en dag hjemme i lejligheden, hvor jeg nærmest kravlede hen ad gulvet. Jeg kunne ingenting, ikke se tv, ikke gå i bad, ikke græde. Intet. Jeg kunne kun ligge på gulvet. Jeg følte, at jeg skulle dø. Mit hjerte ræsede afsted, og der bredte sig en ubeskrivelig panik indeni mig”, sådan beskriver Sylvia sin depression og pludselige dødsangst.
Dødsangst
Dødsangsten udsprang af muskelspændinger, som Sylvia først troede var en blodprop. Angsten var på en og samme tid både traumatisk og livsbekræftende.
”Dødsangsten hjalp mig faktisk i sidste ende. Jeg fandt ud af, at jeg ikke ville dø. Nogle gange skal man have et kæmpe chok for at kunne have overskud til at ændre sit liv. Det var meget simpelt for mig; Lev eller dø”, siger Sylvia alvorligt.
Det rigtige fokus
Sylvia bliver meget fokuseret på at undgå døden. Hun begynder at dyrke motion, spise rigtigt og konfrontere sin depression og angstsymptomer ved at gå i behandling. Hun taber 40 kg på et år.
Sylvias info:
NAVN: Sylvia
ALDER: 28 år
DRØM: At blive diætist eller kostvejleder
UDFORDRINGER: Depression og angst
INDSATSER:
- Samtaler i Væksthuset
- Angsthåndtering individuelt og i gruppe
STATUS:
Ude af depression og angst og er i gang med uddannelsen Sundhed og Ernæring på Metropol
Gruppe for angstramte giver pote
Angsten har stadig et stærkt tag i Sylvia, da hun starter i Væksthuset i august 2015. Hun bruger det meste af sin tid alene i sin lejlighed på Amager, og bliver fulgt allevegne af sin mor og veninder. Hun tør ikke gå ud alene.
Sylvia begynder hurtigt i Væksthusets angstgruppe, hvor angstramte får værktøjer til bedre at mestre deres angst.
”Jeg tænkte, at det var nu eller aldrig. Så jeg tog imod de redskaber, som jeg blev præsenteret for, om det så var supergode apps eller konkrete tankeøvelser som at tælle røde biler for at undgå angstanfald”, siger Sylvia
Redskaberne hjalp. Det gjorde det at være i en gruppe også.
”Hov, der er nogen der har ligesom mig. Man føler sig ofte tosset og irrationel, og det var rart at høre andre have det på samme måde. Og så fik jeg gode tips og tricks med fra de andre i gruppen”, siger Sylvia.
Samtidig med at Sylvia konfronterede sin angst via øvelser i gruppen, hjalp Sylvias personlige konsulent Nanna også til med at se angsten i øjnene og på den måde overkomme den.
Personligt heppekor
”Jeg følte virkelig, at min konsulent delte mine sorger og glæder, og hun var super god til at glæde sig over mine sejre. Jeg havde mit helt personlige heppekor, og det gav mig motivation”, siger Sylvia.
Sylvia kunne ikke tage bus eller metro på grund af sin sociale angst. Det var invaliderende, og Sylvia var motiveret for at sætte en stopper for det.
Bustræning. Flere gange om ugen stod Sylvia på 5A på Amagerbrogade, mens konsulenten hoppede op på cyklen, og cyklede ved siden af bussen på vej ind over Langebro. Aftalen var at Sylvia skulle køre med så længe hun kunne, og når hun så stod af, kunne Nanna tage imod hende.
”Det var grænseoverskridende i starten. Jeg følte, at alle kiggede på mig. Men for hver gang blev det lettere. Det var super godt at have et velkendt ansigt ude på cykelstien, og især når jeg hoppede af. Det gav tryghed og meget mindre ubehag. Og ret hurtigt kunne jeg tage bussen alene helt fra Amagerbrogade til Hovedbanen. Det var en sejr”, slår Sylvia fast.
Den utænkelige rejse
Sylvia pendler nu dagligt frem og tilbage til Indre By i København med metroen eller på sin cykel. Hun er netop startet på uddannelsen Sundhed og Ernæring på Metropol. Drømmen er at blive diætist.
”Jeg er ude af min depression og er angstfri, men er stadig perfektionist. Jeg er blevet bedre, men arbejder hele tiden på ikke at overpræstere, sige fra og give mig selv de altafgørende pusterum”, siger Sylvia.
Efter den årelange depression og angsten har sluppet taget i Sylvia, er verden åbnet op omkring hende.
”Jeg vil rigtig gerne i praktik i udlandet under min uddannelse. Bare tanken om at rejse for et år siden ville have skræmt mig fra vid og sans. Ikke mere. Jeg har fået min frihed tilbage”, siger Sylvia med et smil op til øjnene.
