NY Temaeftermiddag: Hvor kommer modstand fra?

Modstand mod forandring, udvikling og læring er en reaktion, som fagprofessionelle ofte støder på i deres arbejde med udsatte ledig. 

På denne temadag får du indblik i de hjernefunktioner, der er i spil, når vi oplever modstand. Du lærer enkle “hjernebaserede” teknikker, der kan hjælpe dig til at håndtere modstand i samarbejdet med borgere.

Der findes en særlig udbredt årsag til, at mennesker kan opleve midlertidigt at være ude af stand til at håndtere forandring og bearbejde ny viden. Aktivitet i et særligt område af hjernen – Amygdala – virker som en håndbremse for hjernens øvrige funktioner, og udløser vrede og uhensigtsmæssige handlinger i stedet for at problemløse og udvikle nyt.

Camilla Mørk – projektleder og underviser i organisationen MENSK – har i en årrække bidraget til at udbrede kendskabet om Amygdala og “hjernebaserede” teknikker. I hendes altid aktive og indragende oplæg viser hun, hvordan Amygdala fungerer, og hvordan vi kan skabe ro i området hos borgeren, så mødet med os, hvad enten vi er myndighed eller anden fagprofessionel, bliver tryg, handlingsorienteret og meningsfuldt.

Læs hele programmet her

TID OG STED

Onsdag den 23. oktober 2019, kl. 14:00 – 16:00

Sundholmsvej 34, 1. sal

2300 København S

Arrangementet henvender sig særligt til medarbejdere på jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og praktikere inden for social, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding senest den 13. oktober 2019 til tilmelding@vaeksthus.dk 

Du vil efter tilmeldingsfristen få besked på mail, om du har fået plads.