Hvad betyder partnerskabet mellem Jobcenter Rudersdal Kommune og Væksthuset?

Væksthuset og Jobcenter Rudersdal Kommune har siden november 2019 indgået et tæt partnerskab på beskæftigelsesområdet. På baggrund af evalueringsrapport fra DISCUS, er der lavet en video der samler hovedpointerne fra evalueringen.

Partnerskabet betyder et tættere samarbejde om beskæftigelsesopgaven sammenlignet med den klassiske bestiller-udfører model. 

DISCUS evaluering af partnerskabet, der er det første af sin slags på beskæftigelsesområdet, viser blandt andet:

  • At det tættere samarbejde betyder, at borgerne tror på, at de kommer i beskæftigelse og at det nok skal lykkes.  
  • At borgerne ser de forskellige roller i jobcenteret og Væksthuset som en styrke. De oplever, at parterne er samstemte om det, der skal ske, men også at parterne kan noget forskelligt.
  • At borgerne ikke oplever modsatrettede meldinger. Det giver tryghed.

Du kan læse meget mere om partnerskabet her

Se videoen herunder

Du kan læse meget mere om partnerskabet her.

Kom til temaeftermiddag i Væksthuset

Kom til temaeftermiddag i Væksthuset og få inspiration til nye veje til rekruttering

Mangler din virksomhed også arbejdskraft? Så kom til temaeftermiddag i Væksthuset og få inspiration til nye veje til rekruttering. 

 Vi har inviteret virksomheder og forskere, der har erfaring med at rekruttere og fastholde nye målgrupper af medarbejdere, til en inspirerende temaeftermiddag. 

Til temaeftermiddagen bliver du klogere på, hvordan social ansvarlighed kan bidrage til løsningen på mangel på arbejdskraft i din virksomhed.

Program

Kl. 15:00-15:15 Velkomst

Camilla Jane Standhart, afdelingsleder i Væksthuset

Kl. 15:15-16:00 Mangel på arbejdskraft – er social ansvarlighed en løsning?

Bente Nissen, seniorkonsulent i CABI, fortæller om resultaterne fra projekt ”Rekruttering fra Kanten” og giver konkrete eksempler på
fleksible ansættelsesformer og hvem, der kan hjælpe din virksomhed

Kl. 16:00-16:15 Pause og forfriskninger

 

Kl. 16:15-16.30 Værdiskabelsen starter hos dig selv

Mani Sasler, købmand, Rema 1000 Bryggens Bastion, fortæller hvordan han har udviklet sit mindset fra ”modstand” til ”mulighed” i alternativ rekruttering.

Kl. 16:30-16.45 Arbejdskraftmangel – sådan gjorde vi

Rikke Seim, Head of HSEQ (Health, Safety, Environment and Quality), COOR Service Management og Martin Thomsen, serviceassistent
fortæller om bump og løsninger på Martins vej fra praktikant til ansættelse

Kl. 16:45-17.15 Panel – spørgsmål og diskussion med oplægsholderne

 

Kl. 17.15- 17:30 Tak for i dag og mulighed for netværk

 

Tid og sted

Torsdag den 15. september 2022, kl. 15:00 – 17:30
Væksthuset, Thoravej 26, 3. sal, 2400 København NV

Tilmelding

Tilmelding senest 7. september til tilmelding@vaeksthus.dk

Husk at skrive navn og titel på alle deltagerne samt navn på virksomheden.
Arrangementet er gratis, men der er begrænset antal pladser.

Tilmelding er bindende.

Vil du vide mere?

Kontakt virksomhedsspecialist
Sarah Ettrup Andresen
Mail: sea@vaeksthus.dk
Telefon: 2688 1251

 

 

 

Partnerskab forvandler tro til praksis

Væksthuset og Jobcenter Rudersdal har sammen udforsket, hvordan nye greb og metoder kan styrke borgernes jobchance. Til en fælles temadag dykkede de ned i helt ny forskning om ”Troen på borgerens jobchance”, og omsatte den til deres egen praksis

Hvad kan vi helt konkret gøre i vores daglige arbejde for at styrke troen på borgerens jobchance?

Rigtig meget!

Det var kort og godt konklusionen, da godt 60 medarbejdere fra Væksthuset og Jobcenter Rudersdal var samlet til en fælles temadag.

Omdrejningspunktet for temadagen var den dugfriske viden fra forskningsprojektet ”Troen på borgerens jobchance”, som deltagerne gerne ville omsætte til deres egen praksis. Projektet er udarbejdet af Væksthusets Forskningscenter med afsæt i erfaringer fra fire kommuner, og dykker ned i hvad det vil sige at tro på borgerens jobchance, og hvordan det kan omsættes i forhold til borgeren.

Læs de foreløbige resultater fra projektet “Troen på borgerens jobchancer” her

Nye metoder giver nye perspektiver
Efter en kort indflyvning til de centrale fund fra forskningsprojektet var deltagerne klar til at på opdagelse i, hvordan viden fra projektet kan bruges i det daglige samarbejde om at få ledige borgere i Rudersdal i arbejde.

Resten af dagen var nemlig dedikeret til fire workshops, der alle var baseret på centrale analyser fra projektet. Deltagerne kunne fx fordybe sig i troen på arbejdsmarkedet, kunsten at sætte handling på troen, samspillet mellem forventninger og tro, og tro og sparringskultur.

I workshoppen om arbejdsmarkedet afprøvede deltagerne et helt nyt analyseværktøj af, der strukturerer den indledende dialog med potentielle arbejdsgivere. Deltagerne ringede helt konkrete virksomheder op og prøvede værktøjet af med det samme. Og udbyttet gjorde indtryk.

-Analyseværktøjet har virkelig været en øjenåbner, siger Anne Mikkelsen, der er socialrådgiver i Jobcenteret i Rudersdal.
-Jeg når ikke at kontakte så mange virksomheder i min dagligdag. Men nu vil jeg da prioritere anderledes. Værktøjet giver mig nye handlemuligheder, så det skal jeg helt klart hjem og prøve af.


Flere faglige dage i vente
Det var første gang, der var en temadag på programmet i de to år Væksthuset og Rudersdal har sammenarbejdet om at få ledige borgere i arbejde. Og det bliver bestemt ikke den sidste, ifølge Anne Weber der er afdelingsleder for Væksthuset i Rudersdal.

-Som led i vores partnerskabsaftale har vi forpligtet os til at mødes to gange om året for at styrke vores samarbejde gennem arbejdet med beskæftigelsesfaglig viden, forskning og metode. Det giver os et fælles sprog i dagligdagen. Vi ved også fra forskningen, at et både fælles mål og fælles sprog bidrager til at styrke borgerens oplevelse af mening, sammenhæng og fremdrift i samarbejdet med os.


Næste gang parterne mødes er efter planen i foråret 2022.

Fakta:

  • Rudersdal Kommune og Væksthuset indgik en 4-årig aftale om partnerskab den 1. november 2019
  • Partnerskabet betyder et tættere samarbejde om beskæftigelsesopgaven sammenlignet med den klassiske bestiller-udfører model
  • Det er første gang Rudersdal Kommune og Væksthuset prøver kræfter med den type samarbejde.

 

 

 

Væksthuset fortsætter samarbejdet med Jobcenter København Ungeindsats

Væksthuset skal også fremover støtte unge ledige i Københavns Kommune i deres vej til uddannelse og job. Fra 1. juni har Jobcenter København Ungeindsats indgået en fireårig rammeaftale med Væksthuset, hvor partnerskabet mellem Jobcenter og leverandører skal skabe nye veje for ledige unge borgere.

De unge københavnere under 30 år tilbydes helhedsorienterede, individuelle og virksomhedsrettede forløb. Målet er at hjælpe endnu flere unge i uddannelse eller job. Den helhedsorienterede indsats kombinerer den unges job- og uddannelsesmål med redskaber og træning, der gør den unge i stand til at mestre helbred og hverdag.

Leif Kongsgaard, faglig direktør i Væksthuset ser frem til en ny fireårig periode:

“Vi er utroligt glade for at kunne forsætte samarbejdet med Jobcenter København om de unge ledige i København. Det er så afgørende, at de unge får den rigtige støtte i overgangen til voksenlivet – og at de tidligt får ryddet de barrierer af vejen, som står i vejen for et godt liv for den enkelte. Vi har i mange år haft et meget konstruktivt parløb med jobcentret omkring udviklingen af ungeindsatsen, og vi ser frem til at kunne fortsætte med at afprøve nye initiativer og udvikle nye samarbejdsformer til gavn for målgruppen”.

Væksthuset skal igen samarbejde med Jobcenter København om ledige borgere over 30 år

Jobcenter København og Væksthuset genoptager 1. juli 2020 samarbejdet om at støtte ledige borgere over 30 år i Københavns kommune i deres vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Det sker i en ny 4-årig rammeaftale, hvor Væksthuset skal samarbejde med aktivitetsparate borgere og borgere i ressourceforløb, ledige fleksjobbere og sygedagpengemodtagere om at finde tilbage til et arbejdsfællesskab.

Samarbejdet foregår i tæt dialog mellem Væksthuset og jobcentret, så borgerne får den bedste serviceoplevelse på vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Sammen skal vi sikre borgerne individuelle, virksomhedsrettede forløb med mening, sammenhæng og fremdrift. Helt i forlængelse med nyeste forskningsresultater på beskæftigelsesområdet.

Faglig direktør i Væksthuset Leif Kongsgaard er begejstret for det nye samarbejde:

”Vi er meget glade for, at vi nu udvider det i forvejen gode samarbejde med Jobcenter København, så vi fremover også i fællesskab skal bane vejen til job for de ledige over 30 år, og vi ser frem til sammen at udvikle og skærpe vores fælles beskæftigelsesfaglighed og beskæftigelsesindsats, så det kan komme borgerne til gavn.

Vi er særligt glade for, at vores beskrivelser af en forskningsbaseret praksis fik så flotte karakterer i bedømmelsen i tildelingen af den nye rammeaftale. Det er værd at rose Beskæftigelsesudvalget og forvaltningen i København for, at de lod kvalitet vægte 80% og pris 20% i udbuddet. Det må være inspirerende for andre at se, at man på den måde kan belønne kvalitet i selve udbuddets udformning”.

COVID-19

Væksthuset følger nøje udviklingen og myndighedernes udmeldinger og anbefalinger i relation til COVID-19. Som en følge af regeringen og myndighedernes nyeste anbefalinger, har vi fra torsdag d. 12. marts 2020 valgt at alle medarbejdere i Væksthuset fortsætter arbejde i videst mulig omfang, men at alle arbejder hjemmefra.

Telefontiden på Væksthusets hovednummer 8824 5400 er reduceret til fra kl. 9-13. Herefter kan du kontakte afdelingslederne:
København: Anne Garder tlf. 6043 2767, Camilla Lund Nørregaard tlf. 4040 8856.
Rudersdal: Anne Weber tlf. 2636 4672, Maria Benavente Rasmussen tlf. 6043 2590.
Odense: Frederikke Heyde Engvad tlf. 6038 6404, Michael Guldbæk tlf. 6043 3409.
Viborg og Sønderborg: Sabine Schönhoff tlf. 2888 1363.
Gribskov: Maria Benavente Rasmussen tlf. 6043 2590.
Hvidovre: Pia Rigbolt tlf. 4040 8923.

Du kan også benytte vores kontaktformular, som du finder her.

Samarbejder du med Væksthuset?

Hvis du har et samarbejde med en konsulent i Væksthuset fortsætter dette telefonisk indtil videre. Du kan altid ringe til din konsulent eller til Væksthusets hovednummer på 8824 5400 hvis du har brug for hjælp, spørgsmål eller andet.
Har du aftalt et fysisk møde med os, vil du blive kontaktet telefonisk.
Er du i praktik eller løntilskud: Kontakt din konsulent for at høre de seneste anbefalinger.

Arbejder du på et jobcenter?

Jobcentrene arbejder netop nu med at implementere seneste opdateringer fra både Beskæftigelsesministeriet og STAR. Kontakt ledelsen på dit jobcenter for at bliver orienteret om de aktuelle samarbejdsaftaler for netop dit jobcenter. Du er også velkommen til at kontakte os på 8824 5400

Følg med her

Vi holder os naturligvis opdateret om den generelle udvikling og eventuelle nye anbefalinger fra myndighederne.

Skulle du have yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på adm@vaeksthus.dk eller på telefon 8824 5400.

Temadag om spilafhængighed og ludomani

I lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger flyttes temadagen om spilafhængighed og ludomani, som var planlagt til afholdelse den 15. april.

Følg med her på siden for ny dato til temadagen.

 

Nyt samarbejde med Sønderborg jobcenter

 

Sønderborg kommune og Væksthuset har netop taget hul på et nyt samarbejde, hvor vi skal hjælpe unge 18 -29 årige, der er i ressourceforløb eller på uddannelseshjælp, samt fleksjobberettigede i alle aldersgrupper med at komme i uddannelse eller i job.

Der er lagt op til et fleksibelt og udviklingsorienteret samarbejde med tæt dialog om at levere den bedste service for borgerne. Sammen skal vi sikre, at borgerne får individuelle og virksomhedsrettede forløb med mening, sammenhæng og fremdrift. Helt i forlængelse med nyeste forskningsresultater på beskæftigelsesområdet.

Samtidig er det ambitionen, at parterne forpligter hinanden på et læringsfællesskab, hvor vi er sammen om at udvikle og skærpe vores fælles beskæftigelsesfaglighed. Det skal gøre det muligt at finde nye løsninger, der vil komme de ledige i Sønderborg til gavn.

Det nye samarbejde glæder direktør i Væksthuset Jens Højlund:

“Samarbejdet med Sønderborg jobcenter er en drømmeopgave for os. Den ligger helt i tråd med den beskæftigelsesfaglige retning, vi står for, og som vi tror kommer til at være dominerende i fremtiden. Det er et samarbejde, hvor det offentlige og “private” udvikler og videndeler i fællesskab. Hvor vi med hver vores faglighed og erfaring bidrager til fælles mål og stærke resultater. Kvalitet, udvikling og fleksibilitet vil være i fokus, hvad enten det drejer sig om de enkelte forløb, nye lovkrav eller tilpasning til de lokale arbejdsmarkedsforhold.”

Afdelingen i Sønderborg åbnede 1. september og er beliggende i Erhvervsparken Møller og Co, Jyllandsvej 30, 6400 Sønderborg

Unge afprøver effekten af sansestimulerende kugleveste i undervisningsmiljø

Brug af sansestimulerende kuglevest i undervisningen øger funktionsevnen og reducerer symptomer som uro og koncentrationsbesvær hos unge med sansemodulationsforstyrrelser.

Det er den foreløbige konklusion på et kvalitativt studie, som ergoterapeut og konsulent i Væksthuset Mia Dahl Jensen har lavet. Hun har belyst fire elevers oplevelse af at prøve sansestimulerende kugleveste i forbindelse med klasseundervisning. De unge har gået på Væksthusets Uddannelsespraktikhold, der over seks uger har mødtes to gange om ugen på uddannelsesinstitutionen Københavns Professionshøjskole på Frederiksberg for at træne uddannelsesparathed.

Ro i hoved og krop

Deltagerne har diagnoser som Aspergers, ADHD og Angst. De drømmer om at starte på en længerevarende uddannelse, men har alle dårlige skoleerfaringer og ser store, næsten uovervindelige udfordringer ved at skulle indgå i et ordinært undervisningsmiljø. De beretter alle om psykisk og fysisk uro som fx hjertebanken, tankemylder, svigtende koncentration og selvstimulerende adfærd.

At den sansestimulerende vest har en beroligende og arousaldæmpende effekt på deltagerne fremgår af de kvalitative interviews. Flere af deltagerne oplevede langt bedre at kunne koncentrere sig. De kunne sidde stille og bevare fokus i længere tid, samtidig med at de oplevede at have mere overskud til at indgå i sociale relationer i pauserne og efter skole. En af deltagerne udtrykker det således:

”Men den [vesten] tar tankemylderet. Specielt som aspergers er man så nysgerrig, så de der detours mit hoved kan tage, når jeg får spændende information ka vesten ta rigtig meget af, så kan jeg koncentrere mig om den enkelte information. Den gør lige, at man kan nøjes med at have to tankespor i stedet for tres.”

Fordomme afholder de unge fra at bruge vesten

Frygten for at skille sig ud fra mængden, og blive kigget skævt til af deres omgivelser betød, at der fra starten ikke var en eneste, af studiets deltagere, der frivilligt havde meldt sig til afprøve vesten. Det var først efter en grundig introduktion, at nogle af de unge turde tage den på. Flere af deltagerne nævner det som en afgørende faktor, at en anden af eleverne på holdet i forvejen brugte vest og turde stille sig op og forklare, hvad vesten betød for ham.

Flere af deltagerne udtrykker på samme vis usikkerhed om, hvorvidt og hvor meget de vil bruge vesten i deres videre uddannelsesforløb. En af deltagerne udtrykker det således.

”når jeg starter på universitetet og til store forelæsninger og sådan noget, der ku jeg godt se mig selv bruge den [vesten][…] jeg ville stadig have en udfordring i at skulle have vesten på blandt andre folk som ikke kender den og som kunne dømme mig”.

Du kan læse mere om de unges oplevelse af at bruge en sansestimulerende vest her.

Vestene blev udlånt af PRotac til brug for undersøgelsen.

VÆKSTHUSET UNDERSØGER: Vejene til nye arbejds- og læringsfællesskaber er mange og alsidige. For de fleste mennesker er det ikke gjort med en enkelt indsats, men næsten altid sat sammen af en række forskellige tilgange og opmærksomheder. Væksthuset et tværfagligt hus, der huser forskellige fagligheder som eksempelvis psykologer, antropologer og fysioterapetuter. Det giver os de bedste forudsætninger for at udveksle, afprøve og udvikle ny viden og nye metoder og redskaber, der kan hjælpe mennesker uden for arbejdsmarkedet ind i nye uddannelses- eller arbejdsfællesskaber.  Mia Dahl Jensens artikel er et eksempel på, hvordan ergoterapuetisk faglighed kan bidrage til vores samlede beskæftigelsesfaglighed.

NY Temaeftermiddag: Hvor kommer modstand fra?

Modstand mod forandring, udvikling og læring er en reaktion, som fagprofessionelle ofte støder på i deres arbejde med udsatte ledig. 

På denne temadag får du indblik i de hjernefunktioner, der er i spil, når vi oplever modstand. Du lærer enkle “hjernebaserede” teknikker, der kan hjælpe dig til at håndtere modstand i samarbejdet med borgere.

Der findes en særlig udbredt årsag til, at mennesker kan opleve midlertidigt at være ude af stand til at håndtere forandring og bearbejde ny viden. Aktivitet i et særligt område af hjernen – Amygdala – virker som en håndbremse for hjernens øvrige funktioner, og udløser vrede og uhensigtsmæssige handlinger i stedet for at problemløse og udvikle nyt.

Camilla Mørk – projektleder og underviser i organisationen MENSK – har i en årrække bidraget til at udbrede kendskabet om Amygdala og “hjernebaserede” teknikker. I hendes altid aktive og indragende oplæg viser hun, hvordan Amygdala fungerer, og hvordan vi kan skabe ro i området hos borgeren, så mødet med os, hvad enten vi er myndighed eller anden fagprofessionel, bliver tryg, handlingsorienteret og meningsfuldt.

Læs hele programmet her

TID OG STED

Onsdag den 23. oktober 2019, kl. 14:00 – 16:00

Sundholmsvej 34, 1. sal

2300 København S

Arrangementet henvender sig særligt til medarbejdere på jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og praktikere inden for social, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding senest den 13. oktober 2019 til tilmelding@vaeksthus.dk 

Du vil efter tilmeldingsfristen få besked på mail, om du har fået plads.