Forskerne er ikke i tvivl. Der skal  parallelle indsatser til for at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde. 

Hvordan skaber man en beskæftigelsesindsats, der hjælper flest muligt tilbage på arbejdsmarkedet? Det bliver vi heldigvis løbende bedre til at give valide svar på. Som et led i Beskæftigelses Indikator Projektet, der har fulgt 4.000 aktivitetsparate og deres sagsbehandlere gennem fire år, har Væksthusets Forskningscenter sammen med Aarhus Universitet undersøgt effekten af de forskellige beskæftigelsesindsatser og kombinationer.

Onsdag d. 23.05.2019 var forskningschef Charlotte Liebak Hansen sammen med afdelingschef i Væksthuset Anne Garder inviteret til at fortælle om henholdsvis forskningsresultaterne og om erfaringerne med at omsætte viden til praksis.

Indsatserne er afgørende for frem- eller tilbageskridt

Og der er god grund til at tænke sig rigtig godt om, inden man tager hul på et nyt samarbejde med en ledig. Forskellen på om borgeren får en enkelt, flere samtidige eller slet ingen indsats er nemlig kolossal.

Værst stillet er de, der ikke modtager indsats. De oplever tilbagegang på en lang række parametre og bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Får de en enkelt indsats af gangen, for eksempel først misbrugsbehandling, så virksomhedspraktik, oplever de i bedste fald marginal fremgang, men lige så ofte stilstand. Derimod kan man måle fremgang hos ledige, der kombinerer flere forskellige indsatser. Og allerbedst virker det, hvis den ledige får en virksomhedsrettet indsats i kombination med en sundheds eller opkvalificerende indsats.

Budskabet fra Charlotte Liebak Hansen var tydeligt: ”Det er så vigtigt, at vi kommer væk fra den traditionelle trappestigemodel, der tager én indsats af gangen. Opkvalificerings-, sociale- og helbredsrettede indsatser skaber alene ikke nogen nævneværdig progression mod arbejdsmarkedet. Det gør de faktisk kun, når de kombineres med andre indsatser, og i særlig grad, når de kombineres med en virksomhedsrettet indsats”.

Fra forskning til praksis

Når nu forskningen peger entydigt på parallelindsatser, og på den virksomhedsrettede indsats som den absolut primære indsats, hvorfor oplever mange fagprofessionelle så, at det er så svært at realisere. Det var et af de spørgsmål, der blev taget hul på i oplæggets anden del, hvor Anne Garder supplerede med erfaringer fra praksis.

”Vi ved, at det er helt essentielt, at vi arbejder parallelt og virksomhedsrettet fra dag ét. Det er ikke altid let med mennesker, der ofte kan fortæller om meningsløse praktikker, der gjorde dem mere syge, og ikke førte dem videre i job eller uddannelse. Vi skal skubbe på, fordi vi ved det virker. Men vi skal gøre det ved at lytte til deres historie og jobønsker, finde meningsfulde samarbejder med virksomheder og ved vedblivende at anskueliggøre mål og delmål for den enkelte. Herudover skal vi sørge for at koordinere den virksomhedsrettede indsats med øvrige relevante indsatser” sagde Anne Garder.

Sagsbehandlerens tro skaber resultater

Ifølge resultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet er det ikke kun indsatserne, der er afgørende i forhold til progression. Den fagprofessionelle/sagsbehandleren har ligeledes afgørende betydning for, om en ledig ender med at komme i job eller ej. De mest effektive sagsbehandlere får 23% af de aktivitetsparate i job, mens de mindst effektive kun formår at få 7% i arbejde.

Forskningen fremhæver én bestemt faktor som særlig væsentlig i forhold til om sagsbehandleren kan rykke borgeren tættere på beskæftigelse – nemlig troen på, at der er en plads på arbejdsmarkedet for den ledige. De sagsbehandlere, som vurderer den lediges jobchancer højest, er også dem, der ender med at hjælpe flest ind på arbejdsmarkedet.

”Vi er som fagprofessionelle nødt til at forholde os til troen på borgeren som en faglighed, der skal udvikles og styrkes. Der er noget på spil her, som vi kan og bør arbejde med” fastslår Anne Garder.

Hun peger blandt andet på sproget som et af de områder, man som organisation kan kigge nærmere på. Den måde den fagprofessionelle taler om borgeren på, indikerer om hun har – eller måske er ved at miste troen på projektet.

“Troen på at der er en plads på arbejdsmarkedet, er der ikke altid på forhånd. Og det er den fagprofessionelles opgave at genskabe troen hos borgeren og i systemerne omkring borgeren. Kan vi hjælpe med at skabe alternativer til nederlagsfortællingerne, kan vi blive bedre til at udfordre en udmelding fra borger, kollega, læge eller anden fagprofessionel om, at der skal ro på indsatserne, og kan vi internt i vores organisationer arbejde åbent med vores egen tvivl og tro, er vi rigtig godt på vej”, afslutter Anne Garder.

Temadagen blev afrundet med spørgsmål og debat.

Se præsentationen fra temadagen: Et skridt frem eller to tilbage

Læs de to rapporter fra Væksthusets Forskningscenter, der undersøger henholdsvis effekten af indsatser og sagsbehandlerens rolle:

Aktiv beskæftigelsesindsats og progression

Effektive sagsbehandlerstrategier

Vi ses igen d. 23. oktober

Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber, at se jer igen d. 23. oktober 2019, hvor projektleder og underviser Camilla Mørk fra MENSK er på programmet. Hun vil blandt andet introducere til begrebet hjernesmart, og gøre os klogere på om, hvordan man med viden om hjernens processer, kan skabe de bedste forudsætninger for at arbejde med udvikling og forandringsprocesser hos andre menneske.

 

 

Konference

Væksthusets Forskningscenter inviterer til konference, hvor vi sætter fokus på ledige somaliske kvinder. Kvinder med somalisk baggrund er den befolkningsgruppe i Danmark, der klarer sig dårligst på det danske arbejdsmarked, idet tre ud af fire kvinder over 30 år modtager offentlig forsørgelse. Med denne konference inviterer vi til dialog om, hvad der skal til for at øge beskæftigelsen blandt dansk-somaliske kvinder.

Hvorfor en konference med dette tema?
Væksthusets Forskningscenter udgav i marts 2019 en analyse af somaliske kvinders fortællinger om arbejde og ledighed. Vores mål var at opnå større indsigt i, hvad kvinderne selv peger på som årsager til den høje ledighed. Analysen viser, at langt størstedelen af kvinderne ønsker at komme ud af ledighedssystemet og ind på arbejdsmarkedet, men de oplever sig bremset af forskellige forhold.

På konferencen vil vi give ordet til en række fagpersoner, foreninger og virksomheder. Eksempelvis kan du møde Josephine Fock fra Dansk Flygtningehjælp, Iftin Kvindeforening samt Qasim Ahmed Nuur fra Q’s Barbershop i Vollsmose. Ligeledes vil vi give ordet til en række kvinder med somalisk baggrund – både kvinder, der er i job, og kvinder, der står uden job. Alle parter vil fra hvert deres ståsted byde ind med erfaringer, ideer og løsningsforslag til, hvordan flere somaliske kvinder kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Læs  programmet her

Arrangementet afholdes:

Torsdag 20. juni 2019, kl. 9:00 – 15:30

Sundholmsvej 34, 1. sal

2300 København S

Tilmelding senest 29. maj

Det er gratis at deltage i konferencen, men der er et begrænset antal pladser.

For tilmelding send en mail til lg@vaeksthus.dk med dit navn, arbejdsplads, stillingsbetegnelse samt angivelse af, hvilken af de to workshops du helst vil deltage i.

IPS indsatsen virker. Det stod klart efter Bea Kolbe Ebersbach, chefkonsulent i Psykiatrisk Center København og formand for det Nationale Netværk for IPS i Danmark, d. 6. marts 2019 stillede op foran en næsten fuld sal af jobcentermedarbejdere og andre med interesse i området. Her gjorde hun alle klogere på et netop afsluttet forskningsprojekt om effekterne af IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) i en dansk kontekst.

I løbet af projektperioden er det lykkedes for 60% af deltagerne – alle med enten skizofreni, bipolar affektiv lidelse eller svær depression at komme i uddannelse eller arbejde. Det skal ses i forhold til de 47 %, som var resultatet for kontrolgruppen, der blev tilbudt jobcentrenes normale indsatser.

Jagten på job starter dag ét

IPS modellen rummer et opgør med forestillingen om, at den psykisk sårbare skal gennemgå et læringsforløb i et beskyttet miljø, før hun er klar til arbejdsmarkedet. I stedet tænkes ordinært arbejde ind som stedet, hvor man kan lære de ting, der er vigtig at kunne, sideløbende og koordineret med den psykiatriske behandling.

”Den grundlæggende filosofi i IPS er, at alle med en sindslidelse kan få ordinært arbejde uden forudgående træning, hvis det rette job og rette arbejdsbetingelser er til stede”, sagde Bea Kolbe Ebersbach.

I projektet tilknyttes deltagerne en fast IPS konsulent, der fra dag ét arbejder med at undersøge hvilke virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, der skal kontaktes. Der tages udgangspunkt i deltagerens individuelle behov og ønsker om jobområde, timeantal, skånehensyn, og IPS konsulenten hjælper med at finde det rette match mellem virksomhed og deltager. Når først jobbet eller uddannelsen er fundet, står IPS konsulenten til rådighed for støtte, dialog og kontakt mellem de forskellige instanser så længe, der er behov for det.

Vil gerne arbejde

Eneste og afgørende kriterium for at deltage i projektet har været, at deltageren har lyst til at arbejde. Og det er der faktisk rigtig mange, der har. Hele 80% af målgruppen siger, at de har et ønske om at komme i job eller starte på en uddannelse.

”Det overraskede os, at der var så mange, der ønskede at arbejde – også bare nogle timer om ugen – og mange uden at de fik nogen økonomisk gevinst ud af det. Det fortæller os noget om, hvor vigtigt det er – også for denne målgruppe at have en arbejdsidentitet og bidrage til samfundet”, sagde Bea Kolbe Ebersbach.

En afgørende forudsætning for IPS programmet er, at jobsøgningen foregår på deltagernes præmisser. Deltagerne er med til at definere, hvordan og hvad de vil arbejde med, ligesom de har mulighed for at stoppe op eller skifte retning undervejs. Bea Kolbe Ebersbach peger på IPS’ bærende principper om ligeværd, åbenhed og tro, som frugtbare ingredienser til at nære deltagernes motivation, ansvarsfølelse, realisme og tro på, at det kan lade sig gøre.

Arbejdsgiverne efterspørger værdi – med eller uden diagnose

Målgruppen betragtes som en af de sværeste at integrere på arbejdsmarkedet og er traditionelt omgærdet af myter og fordomme. Men mange af disse falder til jorden, når man afprøver det på virkeligheden. For virksomhederne er det afgørende, om medarbejderen skaber værdi, og hvis man kan opnå det ved at indrette arbejdspladsen lidt anderledes, er mange arbejdsgivere åbne for at prøve.

Det kan fx indebære, at medarbejderen ikke skal arbejde fuld tid, måske skal hun afskærmes eller have opgaverne vist og forklaret på en bestemt måde. Har man en aktiv psykose, kan det være uhensigtsmæssigt at have en masse kundekontakt, men man vil stadig godt kunne sætte varer på plads eller stå på lageret.

Danske jobcentre går forrest

IPS er en amerikansk metode, der har gået sin sejrsgang kloden rundt med indtil videre 23 randomiserede kontollerede forskningsprojekter. Alle steder med opsigtsvækkende positive resultater. I mange af projekterne opnår IPS, at få ca. dobbelt så mange i job eller uddannelse set i forhold til kontrolgruppen.

Set i en international målestok er effekten af IPS i det danske studie knap så markant. Det skyldes ifølge Bea Kolbe Ebersbach, at de danske jobcentre – med en beskæftigelsesprocent for kontrolgruppen på hele 47% – i forvejen er ekstraordinært gode til at få målgruppen i arbejde:

”Der har de senere år fundet et paradigmeskift sted i beskæftigelsesindsatsen, godt hjulpet på vej af ny forskning. Jobcentrene har arbejdet målrettet med at føre en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kontakten til arbejdsmarkedet er prioriteret højt.”

Kigger man derimod på deltagernes tilfredshed, er der markant større tilfredshed med indsatsen blandt de, der modtog IPS end i kontrolgruppen, ligesom deltagerne i IPS projektet også kom hurtigere i job eller uddannelse og samlet set havde flere timer i beskæftigelse end kontrolgruppen.

Deltagerne mærker en forbedring

Det er ikke kun i arbejdsløshedsstatistikker, at man kan aflæse en positiv effekt af IPS indsatsen. Spørger man deltagerne, har de oplevet markante forbedringer i forhold til deres personlige recovery og mestring af deres sygdomssymptomer. Det viser et sidestudie, der har fulgt en mindre gruppe af deltagere med fokus på forandringer i deres recovery. Studiet påviser forbedringer i forhold til alle de målte personlige recoveryparametre, som tilknytning, håb for fremtiden, styrkelse af identitet, mening med livet og empowerment.

”En tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse kan give mennesker med psykiske lidelser en arbejdsidentitet og stabilitet i hverdagen, og det kan give dem håb og tro på, at der også er en meningsfuld fremtid til dem”, var det opmuntrende budskab fra Bea Kolbe Ebersbach, inden hun svarede på de sidste spørgsmål fra de fremmødte.

Se Bea Kolbe Ebersbach præsentation: Individuelt Planlagt job med Støtte

Se klip fra TV2 Lorry med deltager i IPS projektet: https://www.tv2lorry.dk/artikel/flere-psykisk-syge-kommer-i-job-og-uddannelse

Vi ses igen d. 22. maj

Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen d. 22. maj 2019, hvor forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen vil fortæller om ny forskning inden for beskæftigelsesindsatsen.

 

 

Der var stort fremmøde til Væksthusets temaeftermiddag d. 28. november, hvor forfatter og sociolog Aydin Soei leverede et engageret indlæg om med- og modborgerskab, aflivede myter og kastede nyt lys over debatten om udviklingen blandt unge i udsatte boligområder i Danmark.

Kriminaliteten falder og flere klarer sig bedre

Det går faktisk meget bedre, end hvad både medierne lader fortælle, og hvad den generelle opfattelse i befolkningen peger på. “Kriminaliteten blandt unge under 18 år i udsatte boligområder er faldet med 27 % i perioden fra 2009 til 2016, mens uddannelsesniveauet omvendt er steget. Flere og flere beboere, herunder mange efterkommere af indvandrere, tager springet fra lavindkomstgruppe til middelklasse. Den boligsociale indsats har virket”, var en af de positive pointer fra Aydin Soei.

Også når man vender blikket mod de kriminalitetstruede, er der god grund til optimisme. Langt de fleste klarer sig nemlig godt efter nogle år. Hvis man kigger på  bande-relateret kriminalitet, viser det sig, at 90% af medlemsskaren vil være udskiftet i løbet af en seksårig periode. Så for langt de fleste er tilhørsforholdet til en bande et forbigående fænomen, og de ender med at komme i job eller uddannelse.

Der hvor der stadig kan gøres en indsats, er hos den del af de unge – særligt drenge – der går i stå efter folkeskolen, og ikke kommer videre i job eller uddannelse. En del af disse må tage en årelang omvej med kriminalitet, misbrug og et arbejdsliv på standby. Ifølge Aydin Soei, er det i folkeskolen, der skal sættes ind med en forebyggende indsats, og han peger på væsentlige problematikker, der er værd at have med i overvejelserne, når myndighederne og fagpersoner omkring de unge planlægger forebyggende indsatser.

Mangel på positive forventninger og kulturel kapital

En del af problemet skyldes en latent mangel på positive forventninger til de unge drenge i de udsatte boligområder – i modsætning til de unge piger, hvor billedet er præget af høje forventninger om uddannelse og job. “De negative forventninger kommer både fra omverdenen, fra fagpersoner omkring de unge, fra de unges familier og ikke mindst fra de unge selv. Det forventes af dem – og de forventer selv –  at de vil klare sig dårligere i skolen, på arbejdsmarkedet, i kriminalitets statistikkerne. Og for en lille del ender det med at blive en selvopfyldende profeti” siger Aydin Soei.

Han peger på, at der er i de udsatte boligområder er en mangel på kulturel kapital, på viden om arbejdsmarkedet og på positive rollemodeller, som de unge kan spejle sig i. Det skaber en uhensigtsmæssig kultur, hvor det kan være meget svært at stille sig frem som en mønsterbryder med ambitioner og vilje til at klare sig godt. Så hellere påtage sig rollen som ballademager og forblive en del af flertallet.

De sociale negative overdrivelser

Netop dette kommer tydeligt til udtryk i Tingbjergundersøgelsen. Aydin Soei har sammen med professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg udarbejdet pilotprojektet, der undersøger risikoadfærd og sociale overdrivelser blandt unge og voksne i henholdsvis Brønshøj og Tingbjerg.

Undersøgelsen viser, at selv om risikoadfærden var den samme for de 14-15 årige i Tingbjerg og Brønshøj, var der signifikant forskel på hvilke forventninger, der var til dem. Der er overdrevne forestillinger om, at de unge i Tingbjerg har en langt større risikoadfærd, når det gælder kriminalitet, forbrug af rusmidler, mere pjæk og manglende planer for fremtiden m.m.

De negative overdrivelser om Tingbjerg er at finde blandt deltagerne fra nabokommunen, men var ligeså markante blandt Tingbjergdeltagerne. Fx forventede skolebørnene fra Tingbjerg, at halvdelen af eleverne på Tingbjerg skole var glade for at gå i skole, mens det reelle tal var 93%. Tilsvarende vurderede de voksne, at kun 54% af de unge havde uddannelsesplaner efter folkeskoletiden, mens det reelle tal var 84%.

”Rapporten viser tydeligt, at der hersker markante og udprægede negative overdrivelser om de unge i Tingbjerg, der på ingen måde svarer overens med virkeligheden. Kan vi få revideret disse fejlopfattelser, og begynde at have positive forventninger til de unge, er der håb for, at de unge i højere grad vil turde stå åbent frem og forfølge deres fremtidsdrømme. For det går faktisk bedre end nogensinde,” konkluderer Aydin Soei.

Og således opfordret og opmuntret blev temaeftermiddagen rundet af med spørgsmål fra salen.

Link til Tingbjergundersøgelsen: TINGBJERGUNDERSØGELSEN – Om risikoadfærd og sociale overdrivelser blandt børn og voksne i Brønshøj og Tingbjerg 

Vi ses igen d. 8. marts

Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen d. 8. marts 2019, hvor vi har inviteret Bea Marie Kolbe Ebersbach, chefkonsulent i Psykiatrisk Center København og formand for det Nationale Netværk for IPS i Danmark. Hun vil fortælle om resultater og erfaringer fra IPS projektet (Individuel Planlagt job med Støtte), der retter sig mod mennesker med svære psykiske lidelser.

 

 

Væksthuset inviterer til temaeftermiddag i Væksthuset, onsdag den 28. november 2018. Emnet er denne gang “Fra modborgerskab til medborgerskab – årsager og løsninger”

Hvordan bliver vi bedre til at hjælpe marginaliserede unge fra udsatte boligområder i uddannelse eller arbejde. Manglende tillid til de danske systemer, dårlige faglige og sociale forudsætninger samt kulturelle og psykiske barrierer er nogle af de udfordringer, der gør det svært for gruppen af finde fodfæste i samfundet.

• Et liv på kanten – Hvad kendetegner de unge?
• Hvilke forståelser er på spil – hos de unge og hos os, der ser på dem udefra?
• Hvordan skabes en modborger? Marginalisering, selvfortælling og fjendebilleder
• Fordom og fakta – hvad siger forskningen?
• Løsninger til bedre integration på arbejdsmarkedet

Audin Soei er forfatter, journalist og sociolog og har et indgående kendskab til mange af de problematikker, der knytter sig til marginaliserede unge i udsatte boligområder. Han har i en årrække beskæftiget sig med området, både i romanform, i debatbøger og i forskningsprojekter.

Læs hele invitationen her

 

Arrangementet afholdes:

Onsdag den 28. november 2018, kl. 14:00 – 16:00

Sundholmsvej 34, 1. sal

2300 København S

Arrangementet henvender sig særligt til medarbejdere på jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og praktikere. Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Husk at tilmelde dig senest den 19. november 2018 til tilmelding@vaeksthus.dk