Den 14. august sagde Væksthuset et varmt og hjerteligt farvel til direktør og grundlægger af Væksthuset Jan Rasmussen, der efter 26 år i spidsen for Væksthuset har valgt at gå på pension.
Væksthuset har i den forbindelse lavet en ny ledelsesstruktur med to direktører. Det betyder at Jens Højlund fremover vil være administrerende direktør, mens Leif Tøfting Kongsgaard bliver ny faglig direktør.
Ny analyse fra Væksthusets Forskningscenter ”Aktiv beskæftigelsesindsats og progression” undersøger forholdet mellem forskellige typer af beskæftigelsesindsats og progression i forhold til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Konklusionen er meget klar: Helhedorienterede og sammenhængende indsatser med fokus på job skaber de bedste resultater. De borgere, der får en virksomhedsrettet indsats parallelt med en anden indsats – det være sig en sundhedsfaglig, socialfaglig eller opkvalificerende indsats – opnår den største progression. Omvendt viser analysen, at de borgere der slet ikke modtager nogen indsats, i bedste fald oplever stilstand, men for det meste oplever negativ progression.
Kigger man på enkeltstående indsatser, ser det ud til, at de virksomhedsrettede indsatser har størst effekt, men effekten forstærkes altså yderligere, hvis indsatsen kombineres med andre indsatser.
Analysen er foretaget på baggrund af data fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP), der gennem 4 år har indsamlet over 27.000 progressionsmålinger fra aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere i jobcentrene. BIP rapporten, der blev offentliggjort i 2017, er den mest omfattende undersøgelse af beskæftigelses indsatsen for udsatte kontanthjælpsmodtagere nogensinde.
Læs mere på Væksthusets Forskningscenters hjemmeside her
Forskning viser gang på gang, at virksomhedspraktikker er den enkeltindsats, der har den største effekt i forhold til rykke ledige fra overførselsindkomst til selvforsørgelse. Det gælder ikke mindst den gruppe af ledige, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.
Men det er ikke alle praktikker, der er lige virksomme, og det er ikke altid, at jobcentrene, virksomhederne og borgerne har samme syn på, hvad der kendetegner en god praktik. Med baggrund i to rapporter fra Væksthusets Forskningscenter, der undersøger den virksomhedsrettede indsats fra henholdsvis arbejdsgivernes og arbejdstagernes synspunkt gav Charlotte Hansen gode bud på, hvordan man kvalificerer brugen af virksomhedspraktikker i beskæftigelsesindsatsen.
Tal værdi fremfor rummelighed
En af de helt afgørende forskelle finder man i synet på den ledige. Hvor den fagprofessionelle ofte fremhæver udfordringer og sårbarheder hos den ledige og taler til virksomhedernes rummelighed, så ser virksomhederne i langt højere grad den ledige som en ressource:
”Måden som virksomhederne taler samarbejde med jobcentre på er, at de gerne vil inkludere udsatte ledige, hvis de kan se, at det skaber værdi for dem. Og her taler vi både om økonomisk og social værdiskabelse i form af øget produktion, bedre udnyttelse af medarbejderressourcer, reduktion af omkostninger til rekruttering, højere trivsel og tryghed blandt de ansatte, udvikling af medarbejderkompetencer og mulighed for strategisk branding”, siger Charlotte Hansen.
Skal man have flere virksomheder til at åbne dørene op for udsatte ledige, er det vigtigt, at man taler ind i deres forståelsesramme. Der er derfor rigtig god grund til, at de fagprofessionelles bliver bedre til at nedtone fokus på virksomhedernes rummelighed og i stedet italesætter den værdi, som en praktikant kan tilføre virksomheden.
Match, mål og mening
Både virksomheder og arbejdstagere fremhæver vigtigheden af, fra begyndelsen at få lagt en plan og mål for praktikken. Det er helt afgørende, at der er et match, og at der ikke bare er tale om en ”tilfældig” placering, ligesom det er vigtigt, at der løbende følges op, afstemmes forventninger og opsættes nye mål for praktikken.
“Det stiller krav til den fagprofessionelle om at bruge ressourcer på at sætte sig ind både den lediges faglige og personlige kompetencer, interesser og udfordringer – og i virksomhedens særlige behov og kultur. Helt grundlæggende så handler det om at finde ud af, om den ledige har potentiale, der kan udvikles gennem praktikken”, udtaler Charlotte Hansen.
Når det er tydeligt for både den ledige og virksomheden, hvad der er målet med praktikken, er begge parter mere villige til at investere tid og ressourcer i samarbejdet. Virksomheden kan tilbyde en konkret ramme for træning og udvikling af kompetencer, der udover den faglige læring, blandt andet tæller øget ansvarliggørelse, mødestabilitet, etablering af nye netværk og synliggørelse af de små succeser.
Og først dér kan man forvente, at den virksomhedsrettede indsats kan blive et vendepunkt for borgeren i retning mod job eller uddannelse.
Vi ses til efteråret
Eftermiddagen blev rundet af med en engageret debat og udveksling af gode ideer og refleksioner.
Mange tak til alle der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen i efteråret.
Her kan du læse forskningschef Charlotte Hansens oplæg fra dagen:
Virksomme elementer i den virksomhedsrettede indsats
Link til forskningsrapporter:
Væksthuset inviterer til temaeftermiddag i Væksthuset, onsdag den 23. maj 2018. Emnet er denne gang “Hvad er de virksomme ingredienser i en virksomhedsrettet indsats?”
Hvad skal man som fagprofessionel være særligt opmærksom på i arbejdet med at få udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet?
Forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Hansen, fortæller om den nyeste viden inden for den virksomhedsrettede indsats. Det gør hun bl.a. med udgangspunkt i forskningsresultater fra BIP, der stiller skarpt på arbejdsgivernes erfaringer med at rykke borgere fra langtidsledighed til job, samt borgernes erfaringer med virksomhedsrettet indsats.
Læs hele invitationen her
Arrangementet afholdes:
Onsdag den 23. maj 2018, kl. 14:00 – 16:00
Sundholmsvej 34, 1. sal
2300 København S
Arrangementet henvender sig særligt til medarbejdere på jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og praktikere. Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser.
Husk at tilmelde dig senest den 10. maj 2018 til tilmelding@vaeksthus.dk
Væksthuset har vundet udbudsrunde om helhedsorienteret indsats for borgere i ressourceforløb i Odense Kommune. Det betyder, at samarbejdet fortsætter og Væksthuset også fremover vil levere individuelle udviklings- afklarings og mentorforløb til kommunens borgere på ressourceforløb.
Den nye samarbejdsaftale træder i kraft 15. april 2018.
Vi glæder os til at få lov til at fortsætte det gode og tætte samarbejde med Odense jobcenter og ser frem til at kunne tilbyde Odenses borgere hjælp til afklaring og støtte til at nærme sig job eller uddannelse.
Du kan læse mere om de forskellige forløb Væksthuset tilbyder i Odense her
At det er sundt at arbejde – også for mennesker med de sværere psykiske lidelser – var en af hovedpointerne i Lars Aakerlund oplæg. Den helt centrale forklaring skal findes i, at beskæftigelse holder ensomhed og isolation fra døren. “Alt for ofte møder jeg mennesker i min klinik, der har fået lov at gå alt for længe alene med deres sygdom, uden at der er stillet krav om aktivitet. Det fører sjældent noget godt med sig”, sagde han til de mange interesserede fremmødte.
Det som ofte sker, hvis personen isolerer sig er, at alt udvikling standser, og de havner i en ond spiral, hvor passiviteten fører til negative tanker, der fører til nye symptomer. Hvor man kan tro, at fred og ro alene kan understøtte en positiv udvikling, viser det sig i langt de fleste tilfælde at føre til en forværring af sygdom. Det er derfor vigtigt at få brudt cirklen. Her er det væsentligt, at den lægefaglige behandling arbejder side om side med en socialfaglig og beskæftigelsesfaglig indsats.
På jobcentre er det ikke usædvanligt at beskæftigelsesmedarbejdere møder modstand fra ledige borgere med psykiske lidelser, når de stilles over for krav eller forventning om praktik, arbejde eller anden aktivitet. Modstanden kommer til udtryk som blandt andet ængstelighed, mistillid eller aggressivitet, men til grund for modstanden ligger næsten altid angst. Lars Aakerlund peger på, at angst er den allerstørste barriere for at få psykisk sårbare mennesker på arbejdsmarkedet. Angst er så stærk en følelse, at de fleste er villige til at gå meget langt for at undgå det, som de er bange for. Det er derfor vigtigt at de mennesker, der arbejder omkring borgeren, er opmærksomme på at håndtere angsten: at borgeren lærer om, hvordan den virker og får hjælp til at tage udfordringen op i et tempo, som de kan klare. “Det at gå på arbejde skal gøres så ufarligt som muligt, og der skal tages hånd om borgeren med klare aftaler, viden, og samarbejde sideløbende med evt. behandling”, siger Lars Aakerlund.
Lars Aakerlund pointerede, at der selvfølgelig findes mennesker, som er for syge til at arbejde. Men for langt størstedelen vil det have positiv indvirkning, hvis man sideløbende med behandling, finder en arbejdsplads og får tilpasset arbejdstider, opgaver og miljø. “Hvis man fokuserede på at hjælpe de 80 pct., der har bedst chancer for at komme sig, i stedet for de 20 pct. dårligste, ville man komme rigtigt langt” sagde Lars Aakerlund og sluttede af med at opfordre alle de forskellige faggrupper omkring borgeren til at tale meget mere sammen og samarbejde om at lægge en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Eftermiddagen blev rundet af med en engageret debat og udveksling af gode ideer og refleksioner.
Mange tak til alle der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen den 23. maj 2018, hvor vi har inviteret Charlotte Hansen, forskningschef i Væksthusets Forskningscenter. Hun vil med udgangspunkt i den nyeste forskning, herunder rapporterne Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspetiv og Fra udsat til ansat – set fra et arbejdstagerperspektiv, fortælle om den virksomhedsrettede indsats for mennesker med komplekse problematikker.
Læs Lars Aakerlunds oplæg: Beskæftigelse – et vigtigt redskab i behandlingen af psykiske sygdomme
45 sociale iværksættere og organisationer har udviklet en række anbefalinger til en ny strategi for socialt iværksætteri i Hovedstaden. En strategi de håber, vil kunne sætte øget fokus på en bæredygtig byudvikling og understøtte det sociale iværksætteri. Væksthuset støtter initiativet.
Aarhus har en, Malmø har en og Kansas City har en. Rigtig mange byer i verden over har i de senere år fået øjnene op for potentialet i at have en progressiv strategi for socialt iværksætteri. Nu må turen være kommet til København. Det mener 45 socialøkonomiske virksomheder, der er initiativtagere til eller medunderskrivere på de anbefalinger, der i disse dage lander i indbakken hos de syv borgmestre på Københavns Rådhus.
København har kæmpe vækstgrundlag
Med over 100 sociale iværksættervirksomheder registreret i hovedstaden skorter det ikke på kreative hoveder med lyst og interesse til at investere i virksomheder, der først og fremmest skal komme samfundet til gavn. Men iværksætterne savner opbakning og anerkendelse fra myndighederne side, lyder det i pressemeddelelsen fra initiativtagerne:
“København er virkelig heldig med at have så stort et vækstlag af iværksættere og virksomheder, der ikke har profit, men et ønske om at skabe positiv social og lokal forandring som deres primære drivkraft. De skaber stor værdi for byen og dens lokale kvarterer i form af sammenhængskraft, gode og rummelige arbejdspladser, bedre miljø og klima, kulturelle tilbud og meget mere.
Det tror vi godt, at kommunen er klar over. Men måske overser de, hvor vigtig en officiel anerkendelse og en koordineret opbakning fra kommunens side kan være for disse ildsjæle.”
siger Anne Katrine Heje Larsen, stifter af KPH Projects.
Skaber løsninger for fremtiden
Rigtig mange kommuner har i disse år en kæmpe opgave med at få implementeret løsninger, der arbejder for FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Med større fokus og opbakning til de sociale iværksættere er der rig mulighed for at komme et stykke af vejen med at skabe en hovedstad med rummelige arbejdspladser, større social og økonomisk sammenhængskraft og et mere bæredygtigt miljø og klima.
Læs forslag til strategi for socialt iværksætteri her
Selv få ordinære løntimer kan for udsatte borgere være begyndelsen til (delvis) selvforsørgelse. Men for beskæftigelsesmedarbejdere er der en række opmærksomhedspunkter, man med fordel kan orientere sig om, inden redskabet tages i brug.
Væksthuset og Odense Kommune har i 2017 samarbejdet om et udviklingsprojekt – Projekt Småjob – hvor man undersøgte, hvordan virksomhedspraktikker i ressourceforløb kan udmønte sig i ordinære løntimer. Væksthusets Forskningscenter har opsamlet og analyseret erfaringerne fra projektet i forskningsrapporten: Ordinære løntimer som beskæftigelsesfremmende redskab i ressourceforløb.
Erfaringsopsamlingen viser, at ressourceforløbsborgere reagerer positivt på de økonomiske incitamenter, der er i småjob-ordningen. Udsigten til at få flere penge mellem hænderne virker tillokkende for de fleste. Men det handler ikke kun om forbedring af ens økonomi. Borgerne oplever nogle sidegevinster ved aflønningen, som ofte er endnu vigtigere for dem. Det handler om følelsen af værdi, ansvar og øget uafhængighed fra systemet. Det at få løn kan derudover skabe en positiv selvfortælling og motivation hos borgerne, som medfører, at de bedre mestrer hverdagen og deres helbredsudfordringer.Den type udviklingsproces kan en ulønnet virksomhedspraktik ikke igangsætte på samme måde.
Erfaringerne viser, at dér, hvor både beskæftigelsesmedarbejdere, borgere og arbejdsgivere især oplever redskabet som meningsfuldt, er, når det anvendes som et overgangsredskab mellem ressourceforløb og fleksjob. Når der via en praktik er skabt et match mellem en borger og en arbejdsgiver, som gerne vil ansætte borgeren i fleksjob, kan man ved hjælp af ordinære løntimer ”lukke hullet” frem til rehabiliteringsteammødet og tilkendelsen af fleksjob. Det skaber stabilitet og sikkerhed for både borger og arbejdsgiver.
Rapporten giver ikke noget entydigt billede af, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at præsentere småjobs-ordningen for arbejdsgivere og borgere. I nogle tilfælde har det været en fordel at introducere borgeren for muligheden for lønnede timer allerede fra starten af forløbet, da det har skabt en øget motivation hos borgeren. I andre tilfælde har det været en hæmsko for forløbet, at borgeren på forhånd havde en forventning om at få løn i forbindelse med praktik. Ligeledes er der arbejdsgivere, der foretrækker at ”få syn for sagen” gennem en praktik, før de vil tale om lønnede timer, mens andre arbejdsgivere gerne lader lønnede timer indgå i overvejelserne i forbindelse med praktiketableringen.
De blandede erfaringer peger altså på, at ansvaret for at time brugen af lønnede timer som redskab altid bør ligge hos den beskæftigelsesmedarbejder, der har det konkrete kendskab til både borgeren og virksomheden. Redskabet kan ikke ”serveres” ens til alle.
Læs mere på Væksthusets Forskningscenters hjemmeside her
DU KAN HENTE RAPPORTEN HER:
Ordinære løntimer som beskæftigelsesfremmende redskab i ressourceforløb
OBS! Temadagen er overtegnet og der er venteliste til arrangementet. Du er velkommen til kontakte os på tilmelding@vaeksthus.dk, hvis du ønsker at blive skrevet på ventelisten. Vi kontakter dig, såfremt vi modtager afbud. Du skal være forberedt på, at dette kan ske helt op til selve dagen.
Næste temadag i Væksthuset bliver holdt den 23. maj. Hold øje med vores hjemmeside for yderligere information.
Væksthuset inviterer kunder og samarbejdspartnere til temaeftermiddag i Væksthuset, torsdag den 8. marts 2018. Emnet er denne gang “Beskæftigelse, et vigtigt redskab i behandlingen af psykiske lidelser”
Lars Aakerlund er psykiater og direktør i PP Clinic samt medforfatter til bogen Tag på arbejde – fra sygemelding til samarbejde. Han har mange års erfaring med at fastholde menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet som led i behandlingen af psykiske lidelser. Han vil i oplægget dele både teoretisk og praktisk erfaring.
Læs hele invitationen her
Arrangementet afholdes:
Torsdag den 8. marts 2018, kl. 14:00 – 16:00
Sundholmsvej 34, 1. sal
2300 København S
Arrangementet er gratis, men der er begrænset antal pladser.
Husk at tilmelde dig senest den 22. februar 2018 til tilmelding@vaeksthus.dk
I ny forskningsrapport “Fra udsat til ansat – set fra et arbejdstagerperspektiv” undersøges, hvad der ifølge forhenværende ledige har været afgørende for at komme tilbage i job.
Læs den fulde rapport Fra udsat til ansat – set fra et arbejdstagerperspektiv
På baggrund af interview med 24 udsatte borgere, der har taget springet fra langtidsledighed til fastansættelse, har Væksthusets Forskningscenter forsøgt at finde svar på, hvad der får udsatte ud på arbejdsmarkedet og hvad der fastholder dem i arbejde. De interviewede er blandt andet blevet bedt om at udpege afgørende vendepunkter i deres ledighedsforløb, der har været medvirkende til at bane vejen mod beskæftigelse. De medvirkende peger især på tre afgørende faktorer:
Analysen peger på at beskæftigelsesmedarbejderne spiller en væsentlig rolle. Potentielt set kan den lediges møde med en joborienteret beskæftigelsesmedarbejder blive dét vendepunkt, der målretter og forkorter den lediges vej mod job. Modsat kan beskæftigelsesmedarbejderen også risikere at være med at komplicere og forlænge borgerens vej mod job.
Analysen viser samtidigt tydeligt, at virksomhedspraktikker ikke per definition opleves meningsfulde og som et skridt mod arbejde for borgerne – til trods for at der er dokumentation for, at virksomhedspraktikker er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen. Kun dér, hvor man har brugt tid og ressourcer på at finde et godt match mellem borger og virksomhed, kan man forvente, at den virksomhedsrettede indsats kan blive et vendepunkt for borgeren i retning mod job.
Analysen er gennemført af Rambøll for Væksthusets Forskningscenter og er en del af Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP). Den er samtidig en pendant til virksomhedsundersøgelsen ”Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv”, som Væksthusets Forskningscenter udgav i oktober 2016.
Læs den fulde rapport Fra udsat til ansat – set fra et arbejdstagerperspektiv
Væksthuset er en socialøkonomisk virksomhed og en erhvervsdrivende fond. Vores overskud bruges blandt andet til sociale projekter og til forskning og udvikling af beskæftigelsesindsatsen for ledige i udsatte positioner i Danmark.
