Småjob – en genvej til selvforsørgelse
Selv få ordinære løntimer kan for udsatte borgere være begyndelsen til (delvis) selvforsørgelse. Men for beskæftigelsesmedarbejdere er der en række opmærksomhedspunkter, man med fordel kan orientere sig om, inden redskabet tages i brug.
Væksthuset og Odense Kommune har i 2017 samarbejdet om et udviklingsprojekt – Projekt Småjob – hvor man undersøgte, hvordan virksomhedspraktikker i ressourceforløb kan udmønte sig i ordinære løntimer. Væksthusets Forskningscenter har opsamlet og analyseret erfaringerne fra projektet i forskningsrapporten: Ordinære løntimer som beskæftigelsesfremmende redskab i ressourceforløb.
Løntimer kan noget, som praktiktimer ikke kan
Erfaringsopsamlingen viser, at ressourceforløbsborgere reagerer positivt på de økonomiske incitamenter, der er i småjob-ordningen. Udsigten til at få flere penge mellem hænderne virker tillokkende for de fleste. Men det handler ikke kun om forbedring af ens økonomi. Borgerne oplever nogle sidegevinster ved aflønningen, som ofte er endnu vigtigere for dem. Det handler om følelsen af værdi, ansvar og øget uafhængighed fra systemet. Det at få løn kan derudover skabe en positiv selvfortælling og motivation hos borgerne, som medfører, at de bedre mestrer hverdagen og deres helbredsudfordringer.Den type udviklingsproces kan en ulønnet virksomhedspraktik ikke igangsætte på samme måde.
Et meningsfuldt overgangsredskab fra ressourceforløb til fleksjob
Erfaringerne viser, at dér, hvor både beskæftigelsesmedarbejdere, borgere og arbejdsgivere især oplever redskabet som meningsfuldt, er, når det anvendes som et overgangsredskab mellem ressourceforløb og fleksjob. Når der via en praktik er skabt et match mellem en borger og en arbejdsgiver, som gerne vil ansætte borgeren i fleksjob, kan man ved hjælp af ordinære løntimer ”lukke hullet” frem til rehabiliteringsteammødet og tilkendelsen af fleksjob. Det skaber stabilitet og sikkerhed for både borger og arbejdsgiver.
Timing er afgørende for succes
Rapporten giver ikke noget entydigt billede af, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at præsentere småjobs-ordningen for arbejdsgivere og borgere. I nogle tilfælde har det været en fordel at introducere borgeren for muligheden for lønnede timer allerede fra starten af forløbet, da det har skabt en øget motivation hos borgeren. I andre tilfælde har det været en hæmsko for forløbet, at borgeren på forhånd havde en forventning om at få løn i forbindelse med praktik. Ligeledes er der arbejdsgivere, der foretrækker at ”få syn for sagen” gennem en praktik, før de vil tale om lønnede timer, mens andre arbejdsgivere gerne lader lønnede timer indgå i overvejelserne i forbindelse med praktiketableringen.
De blandede erfaringer peger altså på, at ansvaret for at time brugen af lønnede timer som redskab altid bør ligge hos den beskæftigelsesmedarbejder, der har det konkrete kendskab til både borgeren og virksomheden. Redskabet kan ikke ”serveres” ens til alle.
Læs mere på Væksthusets Forskningscenters hjemmeside her
DU KAN HENTE RAPPORTEN HER:
Ordinære løntimer som beskæftigelsesfremmende redskab i ressourceforløb
