Temaeftermiddag med Aydin Soei: Fordomme og fakta om unge mænd i udsatte boligområder

Der var stort fremmøde til Væksthusets temaeftermiddag d. 28. november, hvor forfatter og sociolog Aydin Soei leverede et engageret indlæg om med- og modborgerskab, aflivede myter og kastede nyt lys over debatten om udviklingen blandt unge i udsatte boligområder i Danmark.

Kriminaliteten falder og flere klarer sig bedre

Det går faktisk meget bedre, end hvad både medierne lader fortælle, og hvad den generelle opfattelse i befolkningen peger på. “Kriminaliteten blandt unge under 18 år i udsatte boligområder er faldet med 27 % i perioden fra 2009 til 2016, mens uddannelsesniveauet omvendt er steget. Flere og flere beboere, herunder mange efterkommere af indvandrere, tager springet fra lavindkomstgruppe til middelklasse. Den boligsociale indsats har virket”, var en af de positive pointer fra Aydin Soei.

Også når man vender blikket mod de kriminalitetstruede, er der god grund til optimisme. Langt de fleste klarer sig nemlig godt efter nogle år. Hvis man kigger på  bande-relateret kriminalitet, viser det sig, at 90% af medlemsskaren vil være udskiftet i løbet af en seksårig periode. Så for langt de fleste er tilhørsforholdet til en bande et forbigående fænomen, og de ender med at komme i job eller uddannelse.

Der hvor der stadig kan gøres en indsats, er hos den del af de unge – særligt drenge – der går i stå efter folkeskolen, og ikke kommer videre i job eller uddannelse. En del af disse må tage en årelang omvej med kriminalitet, misbrug og et arbejdsliv på standby. Ifølge Aydin Soei, er det i folkeskolen, der skal sættes ind med en forebyggende indsats, og han peger på væsentlige problematikker, der er værd at have med i overvejelserne, når myndighederne og fagpersoner omkring de unge planlægger forebyggende indsatser.

Mangel på positive forventninger og kulturel kapital

En del af problemet skyldes en latent mangel på positive forventninger til de unge drenge i de udsatte boligområder – i modsætning til de unge piger, hvor billedet er præget af høje forventninger om uddannelse og job. “De negative forventninger kommer både fra omverdenen, fra fagpersoner omkring de unge, fra de unges familier og ikke mindst fra de unge selv. Det forventes af dem – og de forventer selv –  at de vil klare sig dårligere i skolen, på arbejdsmarkedet, i kriminalitets statistikkerne. Og for en lille del ender det med at blive en selvopfyldende profeti” siger Aydin Soei.

Han peger på, at der er i de udsatte boligområder er en mangel på kulturel kapital, på viden om arbejdsmarkedet og på positive rollemodeller, som de unge kan spejle sig i. Det skaber en uhensigtsmæssig kultur, hvor det kan være meget svært at stille sig frem som en mønsterbryder med ambitioner og vilje til at klare sig godt. Så hellere påtage sig rollen som ballademager og forblive en del af flertallet.

De sociale negative overdrivelser

Netop dette kommer tydeligt til udtryk i Tingbjergundersøgelsen. Aydin Soei har sammen med professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg udarbejdet pilotprojektet, der undersøger risikoadfærd og sociale overdrivelser blandt unge og voksne i henholdsvis Brønshøj og Tingbjerg.

Undersøgelsen viser, at selv om risikoadfærden var den samme for de 14-15 årige i Tingbjerg og Brønshøj, var der signifikant forskel på hvilke forventninger, der var til dem. Der er overdrevne forestillinger om, at de unge i Tingbjerg har en langt større risikoadfærd, når det gælder kriminalitet, forbrug af rusmidler, mere pjæk og manglende planer for fremtiden m.m.

De negative overdrivelser om Tingbjerg er at finde blandt deltagerne fra nabokommunen, men var ligeså markante blandt Tingbjergdeltagerne. Fx forventede skolebørnene fra Tingbjerg, at halvdelen af eleverne på Tingbjerg skole var glade for at gå i skole, mens det reelle tal var 93%. Tilsvarende vurderede de voksne, at kun 54% af de unge havde uddannelsesplaner efter folkeskoletiden, mens det reelle tal var 84%.

”Rapporten viser tydeligt, at der hersker markante og udprægede negative overdrivelser om de unge i Tingbjerg, der på ingen måde svarer overens med virkeligheden. Kan vi få revideret disse fejlopfattelser, og begynde at have positive forventninger til de unge, er der håb for, at de unge i højere grad vil turde stå åbent frem og forfølge deres fremtidsdrømme. For det går faktisk bedre end nogensinde,” konkluderer Aydin Soei.

Og således opfordret og opmuntret blev temaeftermiddagen rundet af med spørgsmål fra salen.

Link til Tingbjergundersøgelsen: TINGBJERGUNDERSØGELSEN – Om risikoadfærd og sociale overdrivelser blandt børn og voksne i Brønshøj og Tingbjerg 

Vi ses igen d. 8. marts

Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen d. 8. marts 2019, hvor vi har inviteret Bea Marie Kolbe Ebersbach, chefkonsulent i Psykiatrisk Center København og formand for det Nationale Netværk for IPS i Danmark. Hun vil fortælle om resultater og erfaringer fra IPS projektet (Individuel Planlagt job med Støtte), der retter sig mod mennesker med svære psykiske lidelser.