Temaeftermiddag i Væksthuset: Ny indsats hjælper mennesker med svære psykiske lidelser i ordinært arbejde
IPS indsatsen virker. Det stod klart efter Bea Kolbe Ebersbach, chefkonsulent i Psykiatrisk Center København og formand for det Nationale Netværk for IPS i Danmark, d. 6. marts 2019 stillede op foran en næsten fuld sal af jobcentermedarbejdere og andre med interesse i området. Her gjorde hun alle klogere på et netop afsluttet forskningsprojekt om effekterne af IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) i en dansk kontekst.
I løbet af projektperioden er det lykkedes for 60% af deltagerne – alle med enten skizofreni, bipolar affektiv lidelse eller svær depression at komme i uddannelse eller arbejde. Det skal ses i forhold til de 47 %, som var resultatet for kontrolgruppen, der blev tilbudt jobcentrenes normale indsatser.
Jagten på job starter dag ét
IPS modellen rummer et opgør med forestillingen om, at den psykisk sårbare skal gennemgå et læringsforløb i et beskyttet miljø, før hun er klar til arbejdsmarkedet. I stedet tænkes ordinært arbejde ind som stedet, hvor man kan lære de ting, der er vigtig at kunne, sideløbende og koordineret med den psykiatriske behandling.
”Den grundlæggende filosofi i IPS er, at alle med en sindslidelse kan få ordinært arbejde uden forudgående træning, hvis det rette job og rette arbejdsbetingelser er til stede”, sagde Bea Kolbe Ebersbach.
I projektet tilknyttes deltagerne en fast IPS konsulent, der fra dag ét arbejder med at undersøge hvilke virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, der skal kontaktes. Der tages udgangspunkt i deltagerens individuelle behov og ønsker om jobområde, timeantal, skånehensyn, og IPS konsulenten hjælper med at finde det rette match mellem virksomhed og deltager. Når først jobbet eller uddannelsen er fundet, står IPS konsulenten til rådighed for støtte, dialog og kontakt mellem de forskellige instanser så længe, der er behov for det.
Vil gerne arbejde
Eneste og afgørende kriterium for at deltage i projektet har været, at deltageren har lyst til at arbejde. Og det er der faktisk rigtig mange, der har. Hele 80% af målgruppen siger, at de har et ønske om at komme i job eller starte på en uddannelse.
”Det overraskede os, at der var så mange, der ønskede at arbejde – også bare nogle timer om ugen – og mange uden at de fik nogen økonomisk gevinst ud af det. Det fortæller os noget om, hvor vigtigt det er – også for denne målgruppe at have en arbejdsidentitet og bidrage til samfundet”, sagde Bea Kolbe Ebersbach.
En afgørende forudsætning for IPS programmet er, at jobsøgningen foregår på deltagernes præmisser. Deltagerne er med til at definere, hvordan og hvad de vil arbejde med, ligesom de har mulighed for at stoppe op eller skifte retning undervejs. Bea Kolbe Ebersbach peger på IPS’ bærende principper om ligeværd, åbenhed og tro, som frugtbare ingredienser til at nære deltagernes motivation, ansvarsfølelse, realisme og tro på, at det kan lade sig gøre.
Arbejdsgiverne efterspørger værdi – med eller uden diagnose
Målgruppen betragtes som en af de sværeste at integrere på arbejdsmarkedet og er traditionelt omgærdet af myter og fordomme. Men mange af disse falder til jorden, når man afprøver det på virkeligheden. For virksomhederne er det afgørende, om medarbejderen skaber værdi, og hvis man kan opnå det ved at indrette arbejdspladsen lidt anderledes, er mange arbejdsgivere åbne for at prøve.
Det kan fx indebære, at medarbejderen ikke skal arbejde fuld tid, måske skal hun afskærmes eller have opgaverne vist og forklaret på en bestemt måde. Har man en aktiv psykose, kan det være uhensigtsmæssigt at have en masse kundekontakt, men man vil stadig godt kunne sætte varer på plads eller stå på lageret.
Danske jobcentre går forrest
IPS er en amerikansk metode, der har gået sin sejrsgang kloden rundt med indtil videre 23 randomiserede kontollerede forskningsprojekter. Alle steder med opsigtsvækkende positive resultater. I mange af projekterne opnår IPS, at få ca. dobbelt så mange i job eller uddannelse set i forhold til kontrolgruppen.
Set i en international målestok er effekten af IPS i det danske studie knap så markant. Det skyldes ifølge Bea Kolbe Ebersbach, at de danske jobcentre – med en beskæftigelsesprocent for kontrolgruppen på hele 47% – i forvejen er ekstraordinært gode til at få målgruppen i arbejde:
”Der har de senere år fundet et paradigmeskift sted i beskæftigelsesindsatsen, godt hjulpet på vej af ny forskning. Jobcentrene har arbejdet målrettet med at føre en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kontakten til arbejdsmarkedet er prioriteret højt.”
Kigger man derimod på deltagernes tilfredshed, er der markant større tilfredshed med indsatsen blandt de, der modtog IPS end i kontrolgruppen, ligesom deltagerne i IPS projektet også kom hurtigere i job eller uddannelse og samlet set havde flere timer i beskæftigelse end kontrolgruppen.
Deltagerne mærker en forbedring
Det er ikke kun i arbejdsløshedsstatistikker, at man kan aflæse en positiv effekt af IPS indsatsen. Spørger man deltagerne, har de oplevet markante forbedringer i forhold til deres personlige recovery og mestring af deres sygdomssymptomer. Det viser et sidestudie, der har fulgt en mindre gruppe af deltagere med fokus på forandringer i deres recovery. Studiet påviser forbedringer i forhold til alle de målte personlige recoveryparametre, som tilknytning, håb for fremtiden, styrkelse af identitet, mening med livet og empowerment.
”En tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse kan give mennesker med psykiske lidelser en arbejdsidentitet og stabilitet i hverdagen, og det kan give dem håb og tro på, at der også er en meningsfuld fremtid til dem”, var det opmuntrende budskab fra Bea Kolbe Ebersbach, inden hun svarede på de sidste spørgsmål fra de fremmødte.
Se Bea Kolbe Ebersbach præsentation: Individuelt Planlagt job med Støtte
Se klip fra TV2 Lorry med deltager i IPS projektet: https://www.tv2lorry.dk/artikel/flere-psykisk-syge-kommer-i-job-og-uddannelse
Vi ses igen d. 22. maj
Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen d. 22. maj 2019, hvor forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen vil fortæller om ny forskning inden for beskæftigelsesindsatsen.